FRAGT FRA 39, -

1-3 DAGES LEVERING

GRATIS FRAGT VED 499,-

Marseille Sweater fra PetiteKnit

På lager: På lager

Marseille Sweater fra PetiteKnit strikkes oppefra og ned. Først strikkes øverste del af ryggen frem og tilbage, idet hældning af skuldrene formes med vendepinde for en god pasform. Herefter strikkes skuldrene ligeledes med vendepinde hver for sig frem og tilbage på rundpind.

Vores opskrift er på papir og bliver leveret i en plastiklomme.

Ønsker du selv at downloade opskriften kan du gøre det her: https://petiteknit.com/

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Sweaterens overvidde: 110 (115) 120 (125) 135 (145) 155 (165) 175 cm

Længde: 62 (64) 66 (67) 68 (70) 72 (72) 74 cm (målt midt bag uden halskant)

Strikkefasthed: 21 masker x 32 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning

Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (40 cm), strømpepinde 4 mm (medmindre der strikkes med Magic Loop-teknik)

Materialer: 500-550 (550-600) 600 (600) 650 (700) 800 (850) 900 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m) til bundfarve (her er anvendt farven Almond 2511) og 100 (100) 100-150 (150) 150 (150-200) 200 (200) 200 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m) (her er anvendt farven Sailor in the Dark 5581). Strikkes sweateren i ensfarvet er det totale garnforbrug 600 (650) 700 (750) 800 (900) 950 (1000) 1100 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m)

Marseille Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 25 cm i forhold til dit brystmål. Pasformen er oversize. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 115 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 25 cm.