Bella
- Materialet er 75% kid mohair, 20% uld og 5% polyamid
- Der er 50 gram garn i et nøgle
- Løbelængden er ca. 145 meter
- Strikkefastheden er at 14 masker og 22 pinde giver 10 x 10 cm på pind 6 mm
- Skal håndvaskes og tørres liggende.
Her finder du gode opskrifter, som passer til Bella.
Michelin Sweater Opskrift 890806
Rigmor Trøje med Bella
Sweater med snoninger
Stor trøje i dobbeltgarn
Retstrikket bred bluse
Mønsterstrik med rundt bærestykke
Sweater med riller og ballonærmer
Sweater med V-hals
Trøje med mønstermix
Bred sweater med hulmønster
Patentsweater med indtagninger
Chunky Kabelvest
Sweater med rullekrave
Kort Raglantrøje
Kabelstrik
Bluse med hulmønster
Sweater med hulmønster
Vest
Kjole
Stribet Vest Opskrift 893247
Kort raglantrøje
Bella by Permin er et fyldigt og luftigt mohairgarn, der hurtigt er blevet en favorit hos mange strikkere. Garnet består af 75 % mohair og 20 % uld, spundet omkring en tynd polyamidkerne, som giver styrke og formstabilitet. Resultatet er et garn, der føles både let, varmt og eksklusivt på én gang.
Du kan strikke Bella by Permin med én tråd for et let og luftigt udtryk – eller med to tråde for en tættere og endnu mere fluffy struktur. Garnet er også fantastisk at kombinere på tværs af farver eller sammen med Bella Color, hvis du ønsker smukke meleringer og spil i dit strik.
Selvom vi skriver pind 6 mm, så kan Bella by Permin strikkes på alt fra pind 3½ mm og op til pind 15 mm afhængig af, hvilket udtryk du ønsker i dit strik. Fra tæt strik til let og nærmest gennemsigt.
Bella egner sig til alt fra sweatre og cardigans til lune accessories. Uanset om du vælger ensfarvet eller leger med flere nuancer, får du et resultat, der føles lækkert og behageligt mod huden.
Om Mohair generelt
En af vores leverandører af uld, er den langhårede sydafrikanske mohairged. Når man snakker om kid mohair er det om det særligt fine, skinnende hår fra de helt unge geder. Mohair er meget let, luksuriøst og fluffy.
Mohair er slidstærkt og holdbart og filter ikke så let som andre uldkvaliteter. Derudover er mohair antistatisk og meget varmende.
I modsætning til fåreuld kradser og stikker mohair ikke og minder meget om kashmir. Materialet føles blødt og behageligt på huden. Samtidig er mohairuld vandafvisende og absorberer op til 30% af sin egen vægt i væske.
Om vinteren har ulden en god opvarmningseffekt, om sommeren virker det kølende.

Opbevaring
Hvis du vil undgå at dit garn bliver angrebet af møl, kan du opbevare dit garn og strik i plastikposer. En spand eller plastikbeholder med tætsluttende låg er også velegnet.
Møl bryder sig heller ikke om duften af lavendel og cedertræ.
Vask
Vi anbefaler, at Bella by Permin vaskes i hånden.
Brug eventuelt vaskemidlet Eucalan. Det er en meget let måde at vaske sit uld på.
Centrifuger godt og tør modellen liggende fladt, gerne på et håndklæde. Brug aldrig vaskepose når du vasker håndstrikkede modeller i uld. Dette skaber friktion som kan føre til at modellen stamper.
Sådan fjerner du pletter fra uld
Det er ikke nemt og kan ikke altid lade sig gøre at fjerne pletter fra uld. Først og fremmest kan du prøve at fjerne pletterne før de tørrer ind, hvis det kan lade sig gøre.
Gnid eller gnub aldrig på pletten, da det kan give lyse, ’støvede’ områder, der ikke kan fjernes senere. Læg heller ikke uld i blød, inden du vasker det, da det kan give skjolder, farveudløb og afsmitning.
Her er et par ting, du kan prøve af:
- Skyl pletterne med lidt vand, og dup derefter forsigtigt tørt.
- Forbehandl’ pletter med lidt koncentreret, flydende finvaskemiddel eller håndopvaskemiddel. Vent i ca. 10 minutter, før du vasker.
Kilder: Forbrugerrådet Tænk, Teknologisk Institut og Forbruksforskningsinstituttet SIFO