Beskrivelse
Flot trøje med et meget spændende mønstermix. Trøjen er strikket med to tråde af det lækre, lidt tykke mohairgarn Bella Color by Permin, og der skal strikkes på de helt tykke pinde.
Sådan får du opskriften
Det her er en trykt opskrift, som sendes med posten sammen med garnet. Den findes ikke som digital download, så der kommer ingen PDF på din konto.
Størrelser
(S) M (L) XL
Overvidde: (82) 91 (100) 109 cm
Hel længde: (53) 54 (55) 56 cm
Størrelserne er grupperet efter garnforbrug, når du vælger din pakke herover.
Garn og garnforbrug
Bella Color by Permin (50 g = ca. 145 m), farve 883150 Råhvid: (6) 6 (7) 7 nøgler
Tilbehør: 5 knapper
Vi har ikke nok af Bella Color 883150 Råhvid på lager til alle størrelser. Pakken herover leveres derfor med Bella Color 883183 Beige – og du kan frit vælge en anden Bella Color-farve i stedet.
Vejledende pinde
Pind 9 mm og rundpind 9 mm (80 cm)
Strikkefasthed
9 masker mønster eller glat = 10 cm i bredden på pind 9 mm med 2 tråde Bella Color
Vaskeanvisning
Når du er færdig med dit strik, anbefaler Permin, at du vasker det, for at maskerne lægger sig pænt og jævnt og for at vaske evt. overskudsfarve ud. Dette garn skal vaskes i hånden for at passe bedst muligt på fibrene i garnet. Vær derfor nænsom og undgå at trække for meget i det strikkede. Derudover er det vigtigt at bruge uldvaskemiddel, som vil pleje og vedligeholde fibrene i garnet. Tør dit strik ved at rulle det i et håndklæde og pres det overskydende vand ud. Læg det på et tørt håndklæde og træk forsigtigt ud i de mål opskriften angiver. Lad det herefter ligge fladt og tørre.
