FRAGT FRA 39, -

1-3 DAGES LEVERING

GRATIS FRAGT VED 499,-

Tvinni farve 12s Meleret Syren

På lager: På lager

Fakta om Tvinni

  • Materialet er 100% virgin wool
  • Der er 50 gram garn i et fed
  • Løbelængden er 255 meter pr. 50 gram garn
  • Tvinni er spundet og farvet i Danmark
  • Bør vaskes i hånden

Garnet Tvinni farve 12s Meleret Syren, er udviklet af Marianne Isager i samarbejde med Skive Uldspinderi. Ulden i garnet er den fineste merinokvalitet, virgin wool, som er førstegangsklip fra lam. Fibrene er lange og fine, hvilket giver en meget holdbar kvalitet. Tvinni og Tvinni Tweed leveres som fed, som du selv skal rulle op, inden garnet bruges.

Isager Garn accepterer kun uld fra de farme, der lever 100 % op til krav om ”Best Farming Practises” og ”Animal Welfare”. Dette betyder, at der kan garanteres, at al uld, som er leveret med integritetsmærke, kommer fra får, som ikke har været udsat for f.eks., mulesing.

Tvinni er et to-trådet garn og kan sagtens strikkes. som det er på rundpind uden at det snor sig eller bliver trukket skævt.

Tvinni alene strikkes fint på en pindetykkelse mellem 2,5 og 3,5
Tvinni og Alpaca 1 strikkes på pind 3,5 – 4,5
Tvinni og Alpaca 2 strikkes på pind 4 – 5,5
Tvinni og Silk Mohair strikkes på pind 4 – 7

VASKEANVISNING

Uld vaskes i hånden, med mindre man har en vaskemaskine med et meget skånsomt uldprogram, der kan vaske i kuldslået vand. For at undgå at valke (filte) den færdige strikmodel bruges kun lidt sæbe. Brug et godkendt uldvaskemiddel. Hold samme temperatur gennem hele vaske- og skylleprocessen, og vask endelig ikke over 28 grader. Strikmodellen kan med fordel centrifugeres let efter vask. Læg modellen i vaskepose eller pudevår. Efter centrifugeringen lægges modellen til tørre på håndklæder.

Det er ikke nødvendigt at vaske en uldmodel tit. Ofte vil det være nok at hænge den til luftning i fugtigt vejr. Bomuldsgarner og blandingsgarner med hør og bambus kan tåle højere vasketemperaturer, men Isager Garn anbefaler samme vask som uldgarnet.

OPBEVARING

Husk at opbevare garn og strik i plastikposer eller tætvævede bomuldsposer. En spand eller plastikbeholder med tætsluttende låg er også velegnet.
Isager garner er ikke mølbehandlede, da de midler der findes ikke er uden bivirkninger i forhold til allergikere og i øvrigt også kun holder til første vask.