Vest med sømandsbobler til børn i alderen 4 til 10 år. Vesten strikkes nedefra og op med garnet Lillemor fra Permin.
Størrelser
(4) 6 (8) 10 år
Passer til brystmål: (59) 64 (68) 71 cm
Vestens overvidde: (68) 72 (78) 81 cm
Længde: (39) 41 (45) 49 cm
Modellen er 4 år, 106 cm lang og har størrelse 4 år på.
Forbrug
Vesten strikkes nedefra og op med garnet Lillemor fra Permin og der skal bruges følgende mængder:
(5) 5 (6) 6 nøgler. På billedet er der brugt farve 882818 Skovgrøn.
Se alle vores farver i Lillemor
Pinde
Pinde 4 mm og strømpepinde 3½ mm.
Vaskeanvisning
Når du er færdig med dit strik, anbefaler Permin, at du vasker det, for at maskerne lægger sig pænt og jævnt og for at vaske evt. overskudsfarve ud.
Dette garn kan maskinvaskes på 30 grader. Vi anbefaler dog, at du kender din vaskemaskine godt eller vasker en strikkeprøve først for at undgå uforudsete overraskelser.
Vask ved at komme dit strik i en vaskepose, brug uldvaskemiddel og vask på maskinens uldprogram. Centrifuger evt. herefter på lave omdrejninger eller rul det ind i et håndklæde for at presse det overskydende vand ud. Lad herefter dit strik tørre fladt på et håndklæde i de mål, som opskriften angiver.
