KlompeLompe Merinoull 1013 Kit
57,00 kr.
På lager: På lager
Fakta om KlompeLompe Merinoull
- Materialet er 100 % merinould.
- Der er 50 gram garn i et nøgle
- Løbelængden er ca. 105 meter.
- Strikkefastheden er 22 masker = 10 cm
- Garnet passer fint til pinde 3,5 og 4,0 mm
- Tåler vask max 30 grader i vaskemaskinen på uldvaskeprogram.
- Skal tørres liggende
Garnet KlompeLompe Merinoull 1013 Kit er samme lækre garnkvalitet som Merinoull fra Sandnes Garn og har en bred vifte af farver, som Klompelompe selv har valgt. Disse skønne kulører er en sand fornøjelse for enhver strikkeentusiast.
KlompeLompe Merinoull 1013 Kit er ikke bare enestående isolerende, men det leder også fugt væk fra kroppen og holder på varmen, selv når det er fugtigt – alt takket være fibrenes fantastiske struktur.
Her finder du opskrifter, der passer til KlompeLompe Merinoull
Hvem er KlompeLompe?
KlompeLOMPE er en norsk strikke- og designvirksomhed, der er kendt for deres smukke og funktionelle strikkeopskrifter samt at de i samarbejde med Sandnes Garn, har deres helt egne farver i Merinoull og Tynn Merinoull. Denne lille virksomhed er grundlagt af Hanne Andreassen Hjelmås og Torunn Steinsland og har opnået stor popularitet blandt strikkeentusiaster, både i Norge og i resten af verdenen.
Virksomheden er kendt for deres enkle og tidløse designs, der ofte har et nordisk præg og fokus på komfort og funktionalitet. Deres opskrifter spænder fra klassiske trøjer og cardigans til sjaler, huer og accessories til både børn og voksne.
Alt i alt er KlompeLOMPE et mærke, der forener traditionelt håndværk med moderne design, og som inspirerer strikkeentusiaster verden over til at skabe smukke og funktionelle strikkeprojekter.
Jamen hvad er mulesing da for noget???
Sandnes Garn garanterer, at det uld de køber til Klompelompe Merinoull er mulesing-frit. Men hvad betyder det så?
VegaGarn har undersøgt sagen og hos Naturguide.dk fandt vi svaret!
De skriver således:
Nogle merino-får har folder i huden, især omkring hale- og bagbensområdet (bagside og toppen af bagbenene under halen), som kan blive fugtige af urin og beskidte af afføring. Det kan tiltrække fluer, der lægger æg på stederne. Fluernes larver (maddiker) kan ligefrem begynde at æde af fåret og danne åbne sår. Fænomenet betegnes “flystrike” og kendes bl.a. nogle steder i Australien og Afrika.
For at undgå skader fra maddiker praktiseres det hos nogle farmere at hudfolderne simpelthen skæres væk på lammene. Når såret heler skabes et område med bart, strakt arvæv. Lam og senere får, der har været udsat for “mulesing” er mindre udsatte for “flystrikes”
Mulesing er i dag forbudt mange steder bl.a. i New Zealand, da indgrebet er smertefuldt for dyrene, da det nogle steder ligefrem praktiseres uden bedøvelse. I Australien, hvor indgrebet har været udbredt, producerer mange farmere i dag uden mulesing. Som forbruger kan man kigge efter angivelse af “mulesing free” produktion.
Bekæmp møllene før de kommer!!!
Der er intet mere ærgerligt end at bruge tid på at vælge det rigtige garn, for blot at få det ødelagt af møl. Det samme gælder naturligvis for igangværende strikke- og hækleprojekter. Der er dog flere ting, du kan gøre for at holde møllene væk og har du meget garn derhjemme, er det værd at skrive sig disse råd bag øret.
For at undgå mølangreb, kan du opbevare dit garn og strik i plastikposer eller tætvævede bomuldsposer. En spand eller plastikbeholder med tætsluttende låg er også velegnet.
Møl bryder sig heller ikke om duften af cedertræ og lavendel, så måske et par cedertræskugler og et par poser med tørret lavendel, kan afskrække de sultne dyr?
Møl er et af de mest almindelige skadedyr i Danmark. De kommer som oftest ind i vores huse om foråret og det er deres larver, der gnaver hul på dit tøj i klædeskabet. Du opdager typisk et mølangreb ved, at det ser ud som om, dit tøj er vasket sammen med søm, skruer eller noget andet skarpt, der har lavet bittesmå huller i tøjet.
Vask dit garn rigtigt og undgå fejltagelser!
Vasker du i maskine anbefaler Sandnes Garn, at alle modeller i uld vaskes separat på uldprogram for den mest skånsomme behandling.
Centrifuger godt og tør modellen fladt, gerne på et håndklæde.
Brug aldrig vaskepose, når du vasker håndstrikkede modeller i uld. Dette skaber friktion som kan føre til at modellen filter/stamper.