Ingrid Slipover
45,00 kr.
På lager: På lager
BEMÆRK !!!
Vores opskrift er trykt på papir og kan ikke sendes med mail.
Hvis du ønsker at få en af Petiteknits opskrifter på mail, kan du downloade den hos hende selv på PetiteKnit.com
Strikkeopskrift til Ingrid Slipover, der er designet af PetiteKnit. Slipoveren strikkes oppefra og ned med strukturstrik. Først strikkes ryggen, der formes med vendepinde for at danne skulderhældning. Derefter samles der masker op til skuldrene, der samles foran til forstykket. Forstykke og ryg samles under ærmegabet og danner kroppen, som strikkes lige ned. Der strikkes ribkant i ærmegabet og i halsen. Ingrid Slipover strikkes med strukturstrik, der består af tre forskellige mønstersegmenter. Mellem hver af disse strikkes et segment med hulmønster.
Lav en strikkeprøve inden du går i gang for at måle strikkefastheden – bemærk, at strikkefastheden både i højden og bredden skal stemme, for at de på forsiden angivne mål kommer til at passe.
Størrelsesguide
Ingrid Slipover bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige slipover er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En slipover i str. S har overvidden 108 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 18 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Slipoverens overvidde: 104 (108) 116 (120) 128 (140) 148 (156) 168 cm
Længde: 54 (55) 57 (59) 60 (63) 64 (67) 68 cm (uden halskant)
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (40 cm), rundpind 3,5 mm (40, 80 og/eller 100 cm)
Materialer: Forslag 1: 250-300 (300) 350 (350-400) 400 (450) 450-500 (500) 500-550 g Jensen fra Isager Yarn (50 g = 125 m) strikkes sammen med 75 (100) 100 (100-125) 125 (125) 125-150 (150) 150 g Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m)
Forslag 2: 400 (450) 500 (550) 550-600 (600) 700 (700) 700-750 g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m)
BEMÆRK !!!
Vores opskrift er trykt på papir og kan ikke sendes med mail.
Hvis du ønsker at få en af Petiteknits opskrifter på mail, kan du downloade den hos hende selv på PetiteKnit.com