Alpakka Følgetråd

Alpakka Følgetråd

Fakta om Alpakka Følgetråd

  • Materialet er 100% alpaca
  • Der er 50 gram garn i et nøgle
  • Løbelængden er ca. 400 meter
  • Tåler vask i vaskemaskine på uldprogram ved max. 30 grader
  • Bør tørres liggende

Ønsker du at tilføje en følgetråd til dit næste strikke- eller hækleprojekt, så er dette udvalg af Alpakka følgetråd fra Sandnes garn et oplagt valg. Den tynde garntråd består nemlig af 100 % alpakauld, og når Sandnes’ Alpakka følgetråd blandes med andre garntyper bidrager den med alle alpakauldens gode egenskaber, dens lethed og dens blødhed. Samtidig giver den lækre følgetråd dig også mulighed for at tilføre strikketøjet en helt særlig struktur. Følgetråde er nemlig som standard tyndere og lettere end almindeligt garn, og derfor bidrager de også til at give strikketøjet et helt særligt udtryk. Samtidig fås garnet også i flere farver, som du kan bruge til at skabe unikke farvekombinationer.

Skab unik struktur og flotte farvespil med Alpakka følgetråd

Følgetråde er en helt unik garntype, der ikke umiddelbart er fremstillet til at skulle bruges for sig selv. Der er nemlig tale om en særligt tynd type garn, som bidrager med en unik struktur, når den strikkes sammen med andre garntyper. Da garnet Alpakka følgetråd fra Sandnes garn er så tyndt, at det næsten kun kan bruges som garn til følgetråd, er der heller ikke anvist nogen strikkefasthed. Det er naturligvis muligt at benytte garn som Alpakka følgetråd til at strikke spindelvævstynde sjaler, men det er, når det kombineres med andet garn, at det rigtig kommer til sin ret. Her giver det dig også mulighed for at tilføre mere farve eller flere farvenuancer til dit strikketøj. Se alle farverne i Alpakka følgetråd her ovenfor.

Ønsker du at vide mere om de forskellige typer Alpakka følgetråd, inden du tager et endegyldigt valg, har du også altid mulighed for at besøge Sandnes garn. Den populære norske garnproducent har mange års erfaring på markedet, og det mærker man tydeligt, når man står med et af deres produkter i hænderne. Derfor forhandler vi hos VegaGarn ikke kun deres Alpakka følgetråd, men også mange andre garntyper. Flere af disse går godt i spænd med følgetråden, og ønsker du, at dit strikketøj skal præges af en gennemgående høj kvalitet, kan du med fordel tage et kig på det øvrige udvalg fra Sandnes garn.

Alpakka følgetråd bør vaskes skånsomt og tørres liggende

Da Alpakka følgetråd er et uldgarn, er der særlige forhold, der gør sig gældende, når det skal vaskes. Her er det vigtigt at sørge for en skånsom vask, og vi anbefaler, at man gør brug af målrettede vaskemidler som Eucalan. Almindelige typer vaskemidler kan nemlig få ulden til at filte. I modsætning til meget andet uldgarn kan Alpakka følgetråd garnet dog maskinvaskes, når blot det vaskes på uldprogram og efterfølgende tørres liggende. Det gør det meget nemmere at håndtere garnet efterfølgende, hvis det bruges til beklædningsgenstande, uden at man behøver at risikere at ødelægge det.