Beskrivelse
Pernilla fra Filcolana er et 3-trådet, kamgarnspundet uldgarn af uld fra peruvianske højlandsfår. Det er lillebror til Peruvian Highland Wool — samme uld, samme spinderi, men en tyndere tråd, der giver et finere maskebillede og et blødere fald.
Med 175 meter på 50 gram ligger Pernilla i det klassiske pinde 3,5-4 mm-leje, og det er nok det mest alsidige garn i Filcolanas sortiment. Det er lige så velegnet til trøjer og cardigans som til huer, vanter og sjaler, og det tåler både strikning, hækling og filtning.
Vil du have Pernilla blødere og lettere, kan du strikke det sammen med Tilia på pind 4,5 mm.
Mulesingfri uld
Der anvendes ikke mulesing på de peruvianske højlandsfår, og garnet er spundet i Peru.
Vask
Bør vaskes i hånden ved 30 grader med et mildt uldvaskemiddel.
Centrifugeres let og tørres liggende fladt.
Opbevaring
Opbevar det strikkede rent og tørt i en lukket kasse eller pose. Møl går efter uld, og især efter uld, der har været brugt.
