Beskrivelse
Sunday fra Sandnes Garn er 100 % merinould, der ikke er superwash-behandlet. Det betyder, at garnet under fremstillingen ikke har været i kontakt med de kemikalier, der gør uld maskinvaskbar — men Sunday tåler alligevel maskinvask på uldprogram.
Merinould isolerer, leder fugt væk fra kroppen og holder på varmen, selv når den er fugtig. Ulden kan optage op til 30 % af sin egen vægt i vand, før den begynder at føles våd.
Sunday kan strikkes alene eller sammen med andre garner. Vores leverandør, Sandnes Garn, garanterer, at ulden ikke kommer fra får, der har været udsat for mulesing.
Garnet findes også som PetiteKnit Sunday — nøjagtig samme garn, blot med PetiteKnits eget farveudvalg. Farverne fra de to serier kan uden videre blandes.
Opbevaring
Hvis du vil undgå, at dit garn bliver angrebet af møl, kan du opbevare dit garn og strik i plastikposer. En spand eller plastikbeholder med tætsluttende låg er også velegnet. Møl bryder sig heller ikke om duften af lavendel og cedertræ.
Se mere om Sunday ved at besøge Sandnes Garn.
