Beskrivelse
Berta by Permin er en blanding af 55 % uld og 45 % bomuld — netop den kombination, der gør et garn til et ægte helårsgarn. Ulden giver varme, spændstighed og en flot maskedannelse, mens bomulden køler, falder tungere og gør tråden blødere mod huden. Resultatet er et strik, du kan gå med udendørs om vinteren og stadig have på indendørs uden at blive for varm.
Med 175 meter på et nøgle på 50 gram og en strikkefasthed på 22 masker x 32 pinde ligger Berta i det klassiske leje omkring pind 3½ – 4 mm. Det er den garntykkelse, de fleste opskrifter er skrevet til, og Berta er derfor et oplagt valg til bluser, cardigans, veste og ikke mindst børnestrik. Garnet er lige så godt at hækle med som at strikke med.
Tråden er jævn og rolig uden nister og lodne hår, og det er præcis derfor, Berta er så god til mønsterstrik. Snoninger, strukturmønstre og flerfarvestrik står skarpt og tydeligt op af bunden. Farvepaletten er stor og dækker både de klare, mættede farver og de støvede nuancer, så det er nemt at sætte flere farver sammen til ét projekt.
Vask
Berta kan vaskes i vaskemaskinen på uldprogram ved maks. 30 grader. Husk altid at bruge uldvaskemiddel — almindeligt vaskemiddel får ulden til at filte. Vask gerne uldmodeller separat, og tør strikket liggende fladt, gerne på et håndklæde.
Opbevaring
Hvis du vil undgå, at dit garn bliver angrebet af møl, kan du opbevare dit garn og strik i plastikposer. En spand eller plastikbeholder med tætsluttende låg er også velegnet. Møl bryder sig heller ikke om duften af lavendel og cedertræ.
Se mere om Berta by Permin ved at besøge Permin.
