Beskrivelse
Trio 2 fra Isager er en blanding af 50% hør, 30% bomuld og 20% lyocell — tre plantefibre, der tilsammen giver et garn med hørrens luftighed, bomuldens blødhed og lyocellens fine glans. Garnet kan strikkes alene, med en, to, tre eller flere tråde, eller det kan holdes sammen med de øvrige Isager-kvaliteter.
Der er ca. 175 meter på et nøgle à 50 gram. Fordi Trio 2 er så alsidigt at holde sammen med andet garn, egner det sig rigtigt godt til sommerstrik, hvor man ofte ønsker et let og svalt resultat.
Strikkefastheder
Trio 2 kan strikkes alene eller sammen med andre typer garn, så strikkefasthederne er utallige. Her er et par der måske kan bruges:
- Trio 2 med én tråd: 26 masker / 34 pinde på pind 3 til 3,5 mm
- Trio 2 + Alpaca 1: pind 3 = 20 masker / 24 pinde
- Trio 2 + Alpaca 2: pind 3,5 = 18 masker / 22 pinde
- Trio 2 med 2 tråde: pind 3,5 = 19 masker / 20 pinde
Opbevaring
Hvis du vil undgå at dit garn bliver angrebet af møl, kan du opbevare garn og strik i plastikposer. En spand eller plastikbeholder med tætsluttende låg er også velegnet. Møl bryder sig heller ikke om duften af lavendel og cedertræ.
Vask
Isager Garn anbefaler disse vaskemetoder til deres garn: Uld vaskes i hånden, medmindre man har en vaskemaskine med et meget skånsomt uldprogram, der kan vaske i kuldslået vand. For at undgå at valke den færdige strikmodel bruges kun lidt sæbe. Brug et godkendt uldvaskemiddel, og hold samme temperatur gennem hele vaske- og skylleprocessen. Strikmodellen tørres liggende fladt.
