Beskrivelse
Sweater med tofarvet mønster – Strikkeopskrift til en smuk sweater, der strikkes nedefra og op med garnet Alice by Permin.
Sådan får du opskriften
Det her er en trykt opskrift, som sendes med posten sammen med garnet. Den findes ikke som digital download, så der kommer ingen PDF på din konto.
Størrelser
XS/S (S/M) M/L (L/XL) XL/XXL
Passer til brystmål: 75/85 (85/95) 95/105 (105/115) 115/125 cm
Sweaterens overvidde: 100 (113) 125 (138) 150 cm
Længde: 56 (57) 58 (59) 60 cm
Modellen på billedet er 175 cm høj med brystmål 84 og bærer str. M-L
Størrelserne er grupperet efter garnforbrug, når du vælger din pakke herover.
Forbrug
Sweateren strikkes med garnet Alice by Permin og der skal bruges følgende mængder:
Farve A: 6 (7) 7 (8) 8 nøgler. På billedet er der brugt farve 886249 Mørk sand
Farve B: 3 (3) 3 (3) 3 nøgler. På billedet er der brugt farve 886248 Sort
Vi har ikke nok af Alice 886249 Mørk Sand på lager til alle størrelser. Pakken herover leveres derfor med Alice 886253 Marcipan – og du kan frit vælge en anden Alice-farve i stedet.
Pinde
Du skal bruge følgende pinde:
Rundpinde 6 og 7 mm (40 & 80 eller 100 cm)
Strømpepinde 6 mm
Vask
Når du er færdig med dit strik, anbefaler Permin, at du vasker det, for at maskerne lægger sig pænt og jævnt og for at vaske evt. overskudsfarve ud.
Dette garn skal vaskes i hånden for at passe bedst muligt på fibrene i garnet. Vær derfor nænsom og undgå at trække for meget i det strikkede. Derudover er det vigtig at bruge uldvaskemiddel, som vil pleje og vedligeholde fibrene i garnet.
Tør dit strik ved at rulle det i et håndklæde og pres det overskydende vand ud. Læg det på et tørt håndklæde og træk forsigtigt ud i de mål opskriften angiver. Lad det herefter ligge fladt og tørre.

