Beskrivelse
Sweater med mønsterstrik – strikkeopskrift til en flot sweater med det fineste mønster. Der strikkes med garnet Alice by Permin i to farver, så mønsteret træder tydeligt frem på det runde bærestykke.
Alice er et blødt og let fyldigt garn på pind 7, så sweateren strikkes hurtigt op og bliver dejlig varm uden at blive tung.
Konstruktion og teknik
Sweateren strikkes oppefra og ned med rundt bærestykke. Mønsteret strikkes efter diagram, og resten af sweateren er glatstrik. Halsen afsluttes med rib.
Størrelser
XS (S) M (L) XL (XXL)
Passer til brystmål: 75 (85) 95 (105) 115 (125) cm
Arbejdets overvidde: 87 (96) 108 (117) 127 (138) cm
Hel længde: 60 (61) 62 (63) 64 (66) cm (inkl. halsrib)
Ærme fra halskant: 65 (65) 66 (67) 67 (68) cm (uden halsrib)
Modellen på billedet er 180 cm høj, har et brystmål på 83 cm og bærer størrelse S.
Størrelserne er grupperet efter garnforbrug, når du vælger din pakke herover.
Teknik
Oppefra, glatstrik, rundt bærestykke, mønsterstrik
Garn og Garnforbrug
Alice by Permin
Farve A (bundfarven): 886252 Teddybear: 6 (6) 7 (7) 7 (8) nøgler
Farve B (mønsterfarven): 886222 Efterårsbær: 1 (2) 2 (2) 2 (2) nøgler
Vejledende pinde
Rundpinde 6½ og 7 mm (40 og 80 cm)
Strømpepinde 6½ og 7 mm
Strikkefasthed
17 m x 26 p i glatstrik på p 7 mm og 17 m x 20–26 p i mønster = 10 x 10 cm, eller den pind, der giver strikkefastheden. Lav altid en strikkeprøve, inden arbejdet påbegyndes, og gå eventuelt en pindestørrelse op eller ned, så strikkefastheden kommer til at passe. Det er vigtigt at overholde strikkefastheden for at opnå det rigtige resultat.
Færdiggørelse
Hæft ender, skyl arbejdet op (se vaskeanvisning på banderolen) og læg det fladt til tørre i de opgivne mål.
VegaGarn tip
Mønsterfarven bruges kun over bærestykket, så der skal ikke meget til: ét til to nøgler dækker alle størrelser. Det gør sweateren til et godt sted at bruge en rest – eller at vove en farve, du ikke ville strikke en hel bluse i.
Vaskeanvisning
Når du er færdig med dit strik, anbefaler Permin, at du vasker det, for at maskerne lægger sig pænt og jævnt og for at vaske evt. overskudsfarve ud.
Dette garn skal vaskes i hånden for at passe bedst muligt på fibrene i garnet. Vær derfor nænsom og undgå at trække for meget i det. Derudover er det vigtigt at bruge et uldvaskemiddel, som vil pleje og vedligeholde fibrene i garnet.
Tør dit strik ved at rulle det ind i et håndklæde og pres det overskydende vand ud. Læg det herefter på et tørt håndklæde og træk det forsigtigt ud i opskriftens angivne mål. Lad det ligge fladt og tørre.
