Beskrivelse
Strikkeopskrift til en skøn og feminin poncho med smukke detaljer og et let, romantisk udtryk. Kombinationen af dekorativt hulmønster og strukturstrik skaber et flot spil i strikken, mens den fine, bølgede kant giver ponchoen et ekstra elegant touch.
Ponchoen strikkes nedefra og op med rundt bærestykke og er perfekt over en bluse eller skjorte, når du ønsker lidt ekstra varme uden at gå på kompromis med stilen.
Modellen strikkes i Ida by Permin, der har en let boucléstruktur.
Størrelser
(S) M (L) XL
Omkreds længst nede ca.: (139–144) 146–151 (156–162) 163–169 cm
Total længde: (48) 48 (48) 54 cm
Modellen på billedet er 179 cm høj, har brystmål 83 cm og bærer størrelse M.
Størrelserne er grupperet efter garnforbrug, når du vælger din pakke herover.
Teknik
Nedefra, hulmønster, strukturstrik, rundt bærestykke
Garn og Garnforbrug
Ida by Permin
888302 Klitsand: (4) 4 (5) 5 nøgler
Se alle vores farver i Ida by Permin
Vejledende pinde
Rundpinde 3½ mm (40 og 80 cm)
Strikkefasthed
17-18 m x 30 p = 10 x 10 cm i glatstrik på p nr. 3½ mm, eller den pind der giver strikkefastheden. Garnet er elastisk, når det er strikket. Lav altid en strikkeprøve, inden arbejdet påbegyndes, og gå eventuelt en pindestørrelse op eller ned, så strikkefastheden kommer til at passe.



