Bluse med mønsterstrikket bærestykke – Strikkeopskrift

Bluse med mønsterstrikket bærestykke – Strikkeopskrift til en smuk bluse, der strikkes nedefra og op i glatstrik og slutter i et rundt bærestykke med mønsterstrik i to farver. Hele blusen strikkes med 1 tråd Esther by Permin og 1 tråd mohair. Str. XS til XXL.

Vælg format

35,00 kr.

Beskrivelse

Bluse med mønsterstrikket bærestykke – en smuk bluse, der strikkes nedefra og op i rolig glatstrik og slutter i et rundt bærestykke, hvor mønsteret løber hele vejen rundt i to farver. Hele arbejdet strikkes med to tråde: 1 tråd Esther by Permin og 1 tråd mohair, som giver blusen både fylde og et blødt skær.

Konstruktion og teknik

Blusen strikkes nedefra og op. Krop og ærmer strikkes hver for sig og samles til det runde bærestykke, hvor mønsteret strikkes efter diagram. Der slås op og lukkes af med italiensk opslagning og aflukning – en helt almindelig opslagning kan også bruges. Farverne i opskriften er sat sammen to og to:

Farve A: 1 tråd 883444 Brun + 1 tråd 880415 Camel
Farve B: 1 tråd 883409 Lys Denim + 1 tråd 880407 Jeans

Størrelser

XS (S) M (L) XL (XXL)

Passer brystmål: 75 (85) 95 (105) 115 (125) cm
Arbejdets overvidde ca.: 89 (97) 105 (113) 124 (133) cm
Hel længde ca.: 56 (58) 60 (62) 64 (66) cm

Modellen på billedet er 177 cm høj, har brystmål 95 cm og bærer størrelse M.

Størrelserne er grupperet efter garnforbrug, når du vælger din pakke herover.

Teknik

Nedefra, halsudskæring, glatstrik, rundt bærestykke, mønsterstrik

Garn og Garnforbrug

Der strikkes med 1 tråd Esther by Permin og 1 tråd mohair gennem hele arbejdet:

883444 Brun (Esther): 5 (5) 6 (6) 6 (7) nøgler
883409 Lys Denim (Esther): 2 (2) 2 (2) 2 (2) nøgler
880415 Camel (Leonora): 5 (5) 6 (6) 6 (7) nøgler
880407 Jeans (Leonora): 2 (2) 2 (2) 2 (2) nøgler

Opskriften angiver Angel by Permin i farverne 884198 Mørkkamel og 884149 Jeansblå. De to farver er ikke i vores sortiment, så pakken herover leveres med Leonora by Permin 880415 Camel og 880407 Jeans – samme mohairkvalitet i 25 g – og du kan frit vælge andre Leonora-farver i stedet.

Se alle vores farver i Esther
Se alle vores farver i Leonora

Vejledende pinde

Rundpinde 3½ mm (40 og 80 cm) og 2½ mm (40 cm)
Strømpepinde 2½ og 3½ mm

Strikkefasthed

23 m x 30 p = 10 x 10 cm i glatstrik og i glatstrik efter diagram med 1 tråd Esther og 1 tråd mohair på p 3½ mm, eller den pind, der giver strikkefastheden. Strikkefastheden i mønsterstrik kan være meget individuel, så kontrollér den undervejs, så både højde og bredde stemmer. Strik altid en strikkeprøve, inden arbejdet påbegyndes.

Vaskeanvisning

Når du er færdig med dit strik, anbefaler Permin, at du vasker det, for at maskerne lægger sig pænt og jævnt og for at vaske evt. overskudsfarve ud.

Dette garn skal vaskes i hånden for at passe bedst muligt på fibrene i garnet. Vær derfor nænsom og undgå at trække for meget i det. Derudover er det vigtigt at bruge et uldvaskemiddel, som vil pleje og vedligeholde fibrene i garnet.

Tør dit strik ved at rulle det ind i et håndklæde og pres det overskydende vand ud. Læg det herefter på et tørt håndklæde og træk det forsigtigt ud i opskriftens angivne mål. Lad det ligge fladt og tørre.

Yderligere information

Vægt 10 g
Garn

Esther, Leonora

Teknik

Strik

Vi anbefaler også:

Filcolana

Pernilla

43,00 kr.
På lager
Filcolana

Pernilla

Isager

Isager Silk Mohair

82,00 kr.
På lager
Bomuldsgarn

Bomuldsgarn 8/4

12,00 kr.
På lager
Bomuldsgarn

Bomuldsgarn 8/4

Filcolana

Tilia

81,00 kr.
På lager
Filcolana

Tilia