Beskrivelse
Turtleneck Snood er designet af Lene Holme Samsøe. Halsedissen i rib er perfekt under frakken – og så er den hurtigt strikket oppefra og ned med fine detaljer.
Sådan får du opskriften
Det her er en trykt opskrift, som sendes med posten sammen med garnet. Den findes ikke som digital download, så der kommer ingen PDF på din konto.
Størrelser
(S/M) L/XL
Garnforbruget er det samme i alle størrelser, så pakken herover dækker hele str. S/M-L/XL.
Mål
Højde fra yderst på skulderen: (30) 30 cm (eller ønsket længde)
Bredde nederst: (27) 33 cm
Garn
Sandnes Garn Kos (62% alpaka, 29% nylon, 9% uld, 50 g = 150 m) + Sandnes Garn Tynn Silk Mohair (57% mohair, 13% uld, 30% silke, 25 g = 212 m).
Garnforbrug
Kos: (2) 2 nøgler
Tynn Silk Mohair: (1) 1 nøgle
Garnalternativer
Halsen kan strikkes i de fleste typer garn, der giver rigtig strikkefasthed.
Forslag A: 1 tråd tynd mohair + 2 tråde af tynd uld, alpaka eller lignende (passende til pinde 3). I alt 3 tråde.
Forslag B: 1 tråd tynd mohair + 1 tråd tynd uld passende til pinde 2,5-3 + 1 tråd uld passende til pinde 4. I alt 3 tråde.
Forslag C: 1 tråd tynd mohair + 1 tråd uld eller lignende, som passer til pinde 4,5-5. I alt 2 tråde.
Forslag D: Sandnes Garn Børstet Alpakka.
Forslag E: 2 tråde tynd mohair + 1 tråd tynd uld passende til pinde 3. I alt 3 tråde.
Garnforbrug, alternative garner
Forslag A: 1 ngl. tynd mohair, 3 ngl. af den anden kvalitet (2 ngl er nok, hvis du strikker halsen lidt kortere).
Forslag B: 1 ngl. tynd mohair, 2 ngl. af de andre kvaliteter (1 ngl. af hver er nok, hvis du strikker halsen lidt kortere).
Forslag C: 1 ngl. tynd mohair, 2 ngl. af den anden kvalitet.
Forslag D: 2 ngl.
Forslag E: 2 ngl. tynd mohair, 1-2 ngl. tynd uld.
Pakken herover leveres i Kos 2745 Cognac og Tynn Silk Mohair 2745 Cognac, tæt på farven på billedet – og du kan frit vælge andre farver i stedet.
Vejledende pinde
Rundp (40 cm) nr. 6.
Evt. strømpep nr. 6.
Maskemarkører.
Strikkefasthed
15 m rib (1 ret, 1 vr) med 1 tråd af hver kvalitet = 10 cm på p nr. 6.

