Beskrivelse
Strikkeopskrift til en smuk sweater med et flot tofarvet mønster og snoet rib. Den strikkes oppefra med garnet Luna by Permin.
Luna er et lækkert blødt garn fremstillet af 100% genanvendt uld. Det leveres i fed, som skal vindes op inden brug.
Konstruktion og teknik
Sweateren strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger og V-hals. Mønsteret strikkes efter diagram i to farver, og kanterne afsluttes med snoet rib.
Størrelser
XS (S) M (L) XL (XXL)
Passer til brystmål: 75 (85) 95 (105) 115 (125) cm
Arbejdets overvidde: 90 (100) 110 (120) 130 (140) cm
Hel længde: 57 (58) 59 (60) 61 (62) cm
Ærme fra halskant ca.: 65 (65) 66 (67) 67 (68) cm (inkl. rib i hals)
Modellen på billedet er 180 cm høj, har brystmål 83 cm og bærer størrelse M.
Størrelserne er grupperet efter garnforbrug, når du vælger din pakke herover.
Teknik
Oppefra, glatstrik, raglan, V-hals, mønsterstrik, snoet rib
Garn og Garnforbrug
Luna by Permin
Farve A (bundfarve): 6 (6) 7 (7) 8 (8) nøgler – på billedet 889039 Skovgrøn
Farve B (mønsterfarve): 3 (3) 3 (3) 3 (3) nøgler – på billedet 889012 Lyserød
889012 Lyserød er ikke længere i vores sortiment. Pakken herover leveres derfor med 889034 Mauve som mønsterfarve – og du kan frit vælge en anden Luna-farve i stedet.
Vejledende pinde
Rundpinde 3 mm (40 cm) og 3½ mm (80 cm)
Strømpepinde 3 og evt. 3½ mm
Strikkefasthed
22 m x 32 p = 10 x 10 cm i glatstrik på p nr. 3½ mm, eller den pind, der giver strikkefastheden. Mønsterstrikning er meget individuel, så kontrollér undervejs i arbejdet, at både rækker og antal masker er korrekte. Lav altid en strikkeprøve, inden arbejdet påbegyndes, og gå eventuelt en pindestørrelse op eller ned, så strikkefastheden kommer til at passe.
VegaGarn tip
Luna kommer i fed og skal vindes op, inden du går i gang – både bundfarven og mønsterfarven. Gør det for hele pakken på én gang, så slipper du for at afbryde arbejdet midtvejs.
