Beskrivelse
Sisu fra Sandnes Garn er det klassiske sokkegarn: 80 % uld og 20 % nylon. Nylonen gør garnet slidstærkt lige dér, hvor det skal holde til mest — hæle, tæer og fingerspidser — mens ulden holder på varmen og lader foden ånde.
Garnet er superwash-behandlet, så sokkerne tåler den hyppige maskinvask, de bliver udsat for. Med 175 meter på 50 gram rækker et nøgle langt, og strikkefastheden på 27 masker gør det oplagt til sokker, vanter og huer på pinde 2½ – 3 mm.
Sisu betyder udholdenhed på finsk, og det er præcis det, garnet er lavet til.
Vask
Sisu tåler vask i vaskemaskinen op til 40 grader på uldvaskeprogram med uldvaskemiddel. Centrifuger godt, og læg modellen fladt til tørre.
Opbevaring
Hvis du vil undgå, at dit garn bliver angrebet af møl, kan du opbevare dit garn og strik i plastikposer. En spand eller plastikbeholder med tætsluttende låg er også velegnet. Møl bryder sig heller ikke om duften af lavendel og cedertræ.
Se mere om Sisu ved at besøge Sandnes Garn.
