Beskrivelse
Raglan bluse med Make it tweed til børn i alderen 2-12 år. Blusen har raglanærmer og strikkes nedefra og op med to tråde. En tråd Berta fra Permin og en tråd Make It Tweed fra Rico.
Sådan får du opskriften
Det her er en trykt opskrift, som sendes med posten sammen med garnet. Den findes ikke som digital download, så der kommer ingen PDF på din konto.
Størrelser
Størrelserne er grupperet efter garnforbrug, når du vælger din pakke herover.
2 (4) 6 (8) 10 (12) år
Arbejdets overvidde: 65 (71) 75 (79) 83 (87) cm
Længde: 38 (40) 42 (44) 46 (48) cm
Forbrug
Blusen strikkes nedefra og op med to tråde. En tråd Berta fra Permin og en tråd Make It Tweed fra Rico og der skal bruges følgende mængder:
Berta: 3 (4) 4 (4) 4 (4) nøgler. På billedet er der brugt farve 880253 Babyblå
Make It Tweed : 2 (2) 2 (2) 2 (2) nøgler. På billedet er der brugt farve 004 Ocean.
Se alle vores farver i Make it Tweed
Pinde
Rundpinde 3 og 3,5 mm (40 og 60 cm)
Strømpepinde 3 og 3,5 mm
Vaskeanvisning
Når du er færdig med dit strik, anbefaler Permin, at du vasker det, for at maskerne lægger sig pænt og jævnt og for at vaske evt. overskudsfarve ud.
Dette garn kan maskinvaskes på 30 grader. Permin anbefaler dog, at du kender din vaskemaskine godt eller vasker en strikkeprøve først for at undgå uforudsete overraskelser. Vask ved at komme dit strik i en vaskepose, brug uldvaskemiddel og vask på maskinens uldprogram. Centrifuger evt. herefter på lave omdrejninger eller rul det ind i et håndklæde for at presse det overskydende vand ud. Lad herefter dit strik tørre fladt på et håndklæde i de mål, som opskriften angiver.
