Beskrivelse
Kjole med broderede sløjfer er en fin pigekjole i glatstrik med hulkanter forneden, i ærmerne og i halsen. De små røde sløjfer broderes til sidst og er det, der giver kjolen sit kendetegn.
Kjolen strikkes rundt nedefra og op i glatstrik med hulmønster i kanterne. Ærmerne strikkes separat og sys i. Til sidst broderes de små sløjfer med Mille fleur-sting og lange sting.
Kjolen strikkes i Esther by Permin og kan strikkes med både ¾-ærme og langt ærme.
Størrelser
2 (4) 6 (8) år
Passer brystvidde: 54 (59) 64 (68) cm
Arbejdets overvidde: 55 (61) 67 (71) cm
Hel længde: 47 (56) 63 (68) cm
Ærme – ærme (¾): 71 (80) 86 (95) cm
Ærme – ærme (lang): 86 (98) 108 (116) cm
Størrelserne er grupperet efter garnforbrug, når du vælger din pakke herover.
Fotomodellen er 4 år, 102 cm høj og bærer str. 4 år med ¾-ærme.
Teknik
Nedefra, glatstrik, hulmønster, syet ærme og broderi.
Garn og Garnforbrug
Esther by Permin, 883430 Passion Flower:
4 (4) 4 (5) nøgler
Pakken herover leveres med 883430 Passion Flower – og du kan frit vælge en anden Esther-farve i stedet.
Tilbehør
2 knapper 12 mm. Sløjferne broderes med DMC mouline (artikel 117) i hel tråd.
Vejledende pinde
Rundpind 3 mm (40 + 80 cm) og strømpepinde 3 mm
Strikkefasthed
26 masker x 36 pinde = 10 x 10 cm i glatstrik på pind 3 mm
Design
Jessica Strand for By Permin.


