Beskrivelse
Strikkeopskrift til en skøn og lun hue med flotte snoninger, der giver et smukt og klassisk udtryk. Den brede ribkant kan foldes op og giver huen en dejlig pasform, mens snoningsmønstret tilfører masser af struktur og fine detaljer.
Huen strikkes nedefra og op i Nanna by Permin og er et hyggeligt strikkeprojekt til dig, der elsker snoninger. Perfekt til de kølige efterårs- og vinterdage, hvor både varme og stil gerne må følges ad.
Størrelser
(1) 2
Omkreds ca.: (46) 52 cm (ikke udstrakt)
Hel længde ca.: (32) 32 cm (inden ombuk)
Modellen på billedet bærer størrelse 2.
Garnforbruget er det samme i begge størrelser, så pakken herover dækker både str. 1 og 2.
Teknik
Nedefra, strukturstrik, rib
Garn og Garnforbrug
Nanna by Permin
882310 Nougat: (2) 2 nøgler
Opskrifter designet til Nanna kan desuden med fordel strikkes i Sally by Permin, da de to garner har næsten samme sammensætning og strikkefasthed.
Se alle vores farver i Nanna by Permin
Vejledende pinde
Rundpinde 3 og 3½ mm (40 cm) og strømpepinde 3½ mm
Strikkefasthed
18 m snoningsmønster (= 6,5 cm i bredden, ikke udstrakt) x 30 p = 6,5 x 10 cm på p 3½ mm, eller den pind der giver strikkefastheden. Lav altid en strikkeprøve, inden arbejdet påbegyndes, og gå eventuelt en pindestørrelse op eller ned, så strikkefastheden kommer til at passe. Det er vigtigt at overholde strikkefastheden for at opnå det gode resultat, og for at den angivne garnmængde passer.
