Beskrivelse
Candy fra Lana Grossa – farver, der gør dig glad
Candy fra Lana Grossa er et let, luftigt og farverigt effektgarn med et helt særligt farvespil.
Garnet er spundet af 80 % ren ny merinould og 20 % polyamid og har en blød, luftig volumen, der næsten leder tankerne hen på candyfloss. Og derfra kommer det meget passende navn selvfølgelig også.
Det særlige ved Candy er de flerfarvede og uregelmæssige striber. Farverne skifter gennem nøglet og danner helt af sig selv brede og smalle farvepartier, når du strikker. Resultatet bliver levende og spændende uden garnskift og uden komplicerede mønsterstrik.
Candy findes både i sprudlende farvekombinationer og i mere afdæmpede varianter, så du kan vælge, hvor meget der skal skrues op for farverne.
Lad garnet lave mønstret
Candy er efter vores mening allerflottest i enkle modeller.
Glatstrik, en enkel struktur eller måske brede ribkanter er rigeligt – for her er det garnets farveskift, der skal have lov til at fortælle historien.
Brug det til en skøn sweater, cardigan, vest, poncho eller et stort, blødt tørklæde. Med pind 5–6 mm går det samtidig dejligt hurtigt, og med ca. 300 meter på 100 gram rækker et nøgle ganske langt.
Til en sweater i str. 38–40 angiver Lana Grossa et vejledende forbrug på kun ca. 300–350 gram.
Fakta
• Mærke: Lana Grossa
• Kvalitet: Candy
• Indhold: 80 % ren ny merinould, 20 % polyamid
• Vægt: 100 g
• Løbelængde: ca. 300 meter
• Pinde: 5–6 mm
• Strikkefasthed: ca. 12 masker x 20 pinde = 10 x 10 cm
• Forbrug str. 38–40: ca. 300–350 g
• Effekt: flerfarvet, uregelmæssig stribeeffekt
• Vaskeanvisning: håndvask, liggetørres. Må ikke tørretumbles, bleges eller stryges
VegaGarn tip
Når garnet er så farverigt som Candy, behøver opskriften ikke også råbe højt. Vælg en enkel model og lad de uregelmæssige striber gøre arbejdet. Og husk: To projekter bliver ikke nødvendigvis helt ens – det er en del af charmen ved et garn med lange farveforløb.









