Tvinni

Tvinni

Det lækre Tvinni garn fra Isager består af 100 % merinould, der er både blødere og tyndere end traditionel uld. Det er dermed en helt anden type uldgarn, end den de fleste kender, men den har stadig alle uldens gode egenskaber. Derfor er Tvinni garn også et oplagt valg til strik af tøj til både børn, unge og voksne, da merinoulden føles langt mere behagelig mod huden. Vi forhandler det lækre uldgarn i mange forskellige farver her hos VegaGarn, så alle med sikkerhed kan finde en variant, de synes om.

Ikke på lager
SKRIV MIG OP!

Hurtig levering

Hurtig levering

Ikke på lager
SKRIV MIG OP!
Ikke på lager
SKRIV MIG OP!

Hurtig levering

Hurtig levering

Ikke på lager
SKRIV MIG OP!

Hurtig levering

Hurtig levering

Hurtig levering

Hurtig levering

Tvinni garn er udviklet i samarbejde med Skive Uldspinderi

Isager har produceret garn siden 1977, og dette har givet dem en imponerende erfaring med garnproduktion, som tydeligt ses i kvaliteten af deres produkter. I udviklingen af Tvinni garnet er det dog ikke blot deres erfaring, der har haft indflydelse på kvaliteten, da netop denne garnserie er opstået i et samarbejde mellem Isagers grundlægger, Marianne Isager, og Skive Uldspinderi. Den høje kvalitet skyldes desuden også, at der kun bruges den fineste merinould – kaldet virgin wool – i produktionen. Virgil wool består af førstegangsklip fra lam, og denne uldtype har lange, fine fibre, hvilket er med til at give Tvinni garnet en både fin og holdbar kvalitet.

Isager selv betegner Tvinni garnet som deres bedste garn, ikke blot på grund af dets kvalitet og alsidighed, men også fordi garnet slides smukt. Kombinationen af dette og garnets holdbarhed, gør det til et oplagt valg til rigtig mange forskellige typer projekter. Tvinni garn egner sig derfor glimrende til strik af alt fra tøj og interiør til nussedyr til børnene, og den bløde kvalitet er et hit hos alle aldersgrupper. Tvinni garnet er et totrådet garn, der både kan bruges for sig selv og strikkes sammen med andre garntyper. Ønsker du matchende farvespil kan du med fordel tage et kig på de andre serier fra Isager, du finder i sortimentet her hos VegaGarn. Særlig Alpaca 1, Alpaca 2 og Silk Mohair går godt i spænd med Tvinni garnet.

Find det rigtige tilbehør til strik med Tvinni garn hos VegaGarn

Tvinni garnet er dermed et god bud, hvis du er på udkig efter et lækkert lammeuld garn til dit næste strikkeprojekt. Du skal blot være opmærksom på, at garnet leveres i fed, og at der derfor skal lidt særligt udstyr til, når du skal rulle det om til et garnnøgle inden brug. Du kan naturligvis også få en ven eller et familiemedlem til at sidde med Tvinni garnet om armene, mens du ruller det om, men her hos VegaGarn forhandler vi også både garnvinder og krydsnøgleapparater, som kan gøre processen nemmere. I tillæg dertil finder du også både strikkepinde, tilbehør til strik og inspirerende opskrifter, der kan hjælpe dig godt i gang med dit projekt!